Randers Kommunes børn- og ungepolitik beskriver de overordnede rammer og værdisæt, der skal danne udgangspunkt for alt arbejde med børn og unge i Randers Kommune. Politikken retter fokus på børn og unges sundhed, relationen mellem barn, kammerater og voksen samt at glade og engagerede børn vokser op under trygge og inspirerende rammer.
Børn- og ungepolitikken henvender sig til samtlige børn og unge fra 0 og op til 18 år. Ønsket med politikken er at sikre en rød tråd og en fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i kommunen på tværs af såvel faggrupper og institutioner i Børn og Skole samt andre forvaltningsområder, hvorfor der arbejdes ud fra følgende pejlemærker:
- Barnet i centrum
- Helhed i indsatsen
- Tværfaglighed
Institutionens afdelinger arbejder ud fra ovenstående – samt fælles værdigrundlag og nedenstående kerneværdier:
- Nærvær
- Omsorg
- Tryghed
- Fortrolighed
- Udvikle kammeratskab/venskab
- Selvstændiggørelse/ansvarliggørelse
- Dialog
- Fleksibilitet
- Medbestemmelse
- Plads til forskellighed/respekt
- Ligeværdighed
- Integration
- Tæt forældresamarbejde
- Opmærksomme, støttende og igangsættende voksne
- Holdningsprægende rollemodeller
- Formidling af normer og værdier
- Opsøgende- og forebyggende arbejde
- Tværfaglighed
- Synlighed i nærområdet